- 2 personers hus: 1 værelse med 2 enkelt senge
- Priser og reservationer: klik her
La Maison de la Tante er et hyggeligt og romantisk hus til 2 personer, indrettet i en lidt mere moderne stil end vores andre huse: et stort rum der fordrer udkig til hele loftkonstruktionen, med en stenvindeltrappe der fører op til mezzaninværelset hvorfra der er udsigt udover hele rummet og de smukke egetræsbjælker.
Nedenunder er der et stort køkkenalrum med spisebord, stenpejs og åbent køkken, samt badeværelse. Udenfor er der en lille gård plantet til med roser og krydderurter. Under huset er der en meget smuk vælvet vinkælder med vine vi stiller til rådighed til kostpris. Der er bord og stole i kælderen så man kan nyde den kølige temperatur dernede på en varm sommerdag.
En smule historie:
Silvas mor stammede fra landbyen Bellenaves, og vi er derfor i familie med en del af indbyggerne. En ældre tante, vel vidende hvor interesserede vi er i gamle huse, fortalte os en dag om denne bygning som havde været tom i mere end 30 år. Vi var gået forbi mange gange uden at lægge mærke til det, men ved nærmere eftersyn kunne vi pludselig se tydelige tegn på at det var fra Renaissancen (16. årh): de typiske stenrammer om vinduerne, de meget tykke mure, vindeltrappen i sten samt den smukke vælvede kælder.
Restaureringsarbejdet bestod mest i at skrabbe mange års ’modernisering’ af murene, som skjulte den inderste skønhed der nu fremstår som den bør.
For at læse mere om Bellenaves, klik her.
|